En tegning af dig

Et minde for livet

– få et anderledes & unikt værk af dig selv som gravid – og en helt særlig oplevelse !

Inspireret af den flygtige og abstrakte croquisgenre skaber jeg et intenst kunstværk af dig, kroppen, bevægelsen og stemningen flyder sammen i en let, levende og personlig tusch tegning.

Perfekt som original og personlig gave til dig selv eller en, der elsker at kigge på dig.

 

Pris: 1400 kr. inklusiv passepartout & ramme.

 

               

 

Spørgsmål og Svar:

Hvordan foregår det rent praktisk?

Du vælger selv, om du har lyst til at møde op i mit atelier i Aarhus og blive portrætteret, eller om du hellere vil sende mig et foto af dig selv, som jeg fortolker over i tusch tegning.

Det kan lade sig gøre i weekender. Kontakt mig gerne i god tid mhp. en aftale.

Hvis du ønsker at få lavet et værk ud fra et foto, kan vi tage samme snak over telefonen.

Skal man være helt nøgen?

Det er ikke nødvendigt at være helt nøgen. Undertøj er helt ok, uanset om du gerne vil have det færdige værk til at fremstå, som om du er nøgen eller i undertøj.

Tilblivelsen af værket foregår under private former, og der vil kun være os to tilstede i lokalet.

Du behøver ikke at være rutineret i at stille dig frem.

Hvilken størrelse er det færdige værk?

Størrelsen er 30 x 40 cm i ramme efter eget valg.

Hvilke rammer anvendes?

Jeg anvender skifterammer fra den anerkendte italienske rammeproducent Bubola & Naibo.

Rammerne er fremstillet af birketræ, og du kan vælge mellem hvid, sort og træfarven lys birk

Hvad koster fragten?

Fragten er gratis.

Hvor lang er leveringstiden?

Leveringstiden er 10 – 14 arbejdsdage.

Hvilke betalingsmuligheder tilbydes?

Du kan betale med Mobilepay eller via bankoverførsel.

Hvortil skal jeg sende mit foto?

Pr. mail: Anette@duens.dk

Hvad gør jeg, hvis jeg har en klage?

Alle klager (for værker, som bliver beskadiget under transporten) skal ske inden 14 dage efter modtagelsen. Klagen sendes til Anette@duens.dk